Et anker i sorgen - et hjerte i livet

Du behøver ikke finde hele vejen på én gang

drøsselbjerg 1

Når livet gør ondt – behøver du ikke stå alene

Jeg hjælper dig med at skabe ro i tankerne og finde en vej videre – i dit tempo.

Når livet pludselig forandrer sig, kan det være svært at finde fodfæste igen.

Måske har du mistet en, du elsker.
Måske står du midt i en skilsmisse eller en krise, der har vendt op og ned på din hverdag.

Tankerne kan føles uoverskuelige. Følelserne kan komme i bølger, og det kan være svært at finde retning i noget, der ikke længere giver mening.

Jeg hjælper dig med at skabe ro i tankerne og finde en vej videre – i dit tempo.
Jeg arbejder med unge og voksne fra 16 år.

Hos mig bliver du mødt med nærvær, forståelse og plads til alt det, der er svært.

Jeg hjælper dig med at skabe overblik i det kaos, der kan opstå i sorg og finde en måde at være i det på, som giver mening for dig.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Louise og jeg er certificeret sorgvejleder, coach og uddannet socialformidler.

Jeg ved fra egen erfaring, hvor voldsomt det er at miste.

Som 43-årig mistede jeg begge mine forældre med kun 9 måneders mellemrum.

Min mor døde efter et langt sygdomsforløb med kræft i hjernen, og kort tid efter døde min far pludseligt.

Det var en tid præget af sorg, afmagt og mange spørgsmål og en følelse af, at livet pludselig så helt anderledes ud.

I tiden efter begyndte jeg at arbejde mere bevidst med min egen sorgproces. Det blev starten på en personlig og faglig rejse, som blandt andet førte mig til at uddanne mig som coach og senere som certificeret sorgvejleder.

Min baggrund som socialformidler har samtidig givet mig en solid faglig forståelse for mennesker, livssituationer og de udfordringer, der kan opstå, når livet forandrer sig.

I dag bruger jeg både min faglige viden, mine uddannelser og mine egne erfaringer til at støtte mennesker, der står midt i det svære.

Hos mig bliver du mødt som det menneske, du er – ikke som en “proces”.

Jeg tror ikke på, at der findes én rigtig måde at være i sorg på. Vi reagerer forskelligt, og derfor tager jeg altid udgangspunkt i dig, din situation og det, der giver mening for dig.

louise dixen
drøsselbjerg 2

Sorgvejlederforløb

Et forløb hos mig tager altid udgangspunkt i dig og der, hvor du står lige nu.

Sorg kan opstå i mange former. Det kan være efter et dødsfald, en skilsmisse, sygdom eller andre tab i livet. Fælles er følelsen af at have mistet noget betydningsfuldt.

Et forløb er individuelt tilrettelagt, men mange oplever allerede efter 3–5 samtaler at få mere ro, overblik og en større forståelse for deres egen situation.

I vores samtaler arbejder vi blandt andet med at:
– tale åbent om det, der er svært – i et fortroligt rum
– skabe forståelse for dine følelser og reaktioner
– få redskaber til at håndtere tankemylder og en ny hverdag
– give plads til alle følelser – også dem, der kan være svære at dele
– finde støtte i dit netværk
– genfinde fodfæste og mening i det, du står i

Du bliver mødt i øjenhøjde, med respekt og uden forventninger om, hvordan din proces “skal” være.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om et forløb er det rigtige for dig.

Foredrag

Jeg tilbyder foredrag om sorg, det at være pårørende og hvordan vi taler om det svære – med både unge og voksne.

Foredragene henvender sig til skoler, institutioner, virksomheder og foreninger, hvor der er behov for større forståelse for sorg og de reaktioner, der kan følge med.

Indholdet tilpasses den enkelte målgruppe og kan blandt andet omhandle:
– det at være pårørende
– at miste og leve med sorg
– børns og unges reaktioner på tab
– hvordan vi taler om det svære – både privat og professionelt.

Symbolikken med ankeret og hjertet har en særlig betydning for mig og udspringer af min egen historie med tab i min familie.

Jeg kommer gerne ud og holder oplæg eller foredrag hos jer.

Kontakt mig for at høre mere eller for en uforpligtende snak om indhold og pris på tlf. 22 72 02 63.

foredrag sorg
handshake

Tavshedspligt

Som sorgvejleder har jeg tavshedspligt.
Det betyder, at du trygt kan tale med mig om det, der fylder – i tillid til, at jeg ikke videregiver det til andre.

Jeg oplyser heller ikke nogen om, at du går hos mig.

Hvis vi mødes uden for samtalerne f.eks. på gaden eller i en butik, så vil jeg ikke tage kontakt, medmindre du selv gør det. På den måde er det dig, der bestemmer, hvem der ved, at du kommer hos mig.

Tavshedspligten gælder også i forhold til arbejdsgivere eller myndigheder – også hvis de betaler for dine samtaler.

Priser

NB!

Ved afbud på selve dagen betales halv pris. Ved udeblivelse betales fuld pris.
Betalingen foregår via MobilePay

Individuel samtale
(Ca. 60 minutter)

450 kr.

Samtalen tager udgangspunkt i det, du står i, og foregår i et roligt tempo med plads til både tanker og følelser.
Jeg har også mulighed for at tilbyde tider i weekenden – kontakt mig for at høre nærmere.

Foredrag

fra 5.000 kr. + moms

Foredrag for institutioner, skoler og foreninger.
Kontakt mig for en nærmere aftale om indhold og pris.

Kontakt

Det kan være svært at række ud, når man står midt i sorg eller krise, og det er vigtigt at finde en, du føler dig tryg ved.

Derfor er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
Du kan ringe til mig eller sende en SMS – så vender jeg tilbage til dig.

Kontaktoplysninger

Louise Bunde Dixen
Tlf.: 22 72 02 63
Mail: louise.b.dixen@gmail.com
Adresse: Felixvej 33, Slots bjergby
4200 Slagelse

Telefontider

Tirsdag, onsdag og torsdag
mellem kl. 16.00 – 18.00.
(Som udgangspunkt lukket på helligdage)